KAPSEJLADS
 

Kapsejladssektionen er en af hjørnestenene i Dragør Sejlklub, og med vores tradition for at samle sejlere på vandet siden 1922 er vi godt rustet til at arrangere både små og store stævner!


 
VORES VÆRDIER
  
 AKTIVITETER I FOKUS
Dragør Sejlklubs kapsejladssektion drives af en lang række frivillige, der samles om at udøve kapsejlads af høj sportslig kvalitet i et sundt og rummeligt fællesskab.

 
 
 
KAPSEJLADSUDVALGET
 
Udvalgets opgaver spænder bredt over alle de opgaver, der er forbundet med at drive en ambitiøs kapsejladspolitik i klubregi. Vores primære fokus er at lave gode sejladser for klubbens medlemmer, suppleret med 1-2 større nationale eller internationale stævner hvert år. 

 
Vores erfarne dommerteam udgør en vigtig del af sektionen og sikrer kontinuitet og kvalitet i afviklingen af sejladserne. 
 

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte udvalget her
 
 
 



Tirdagskapsejlads hver tirsdag i maj, juni, august og september
  • vi sejler efter DH-handicapsystem med separate løb for kølbåde og Match 28
  • Match 28-bådene sejles af faste teams, som dannes ved sæsonens start
  • starten går kl. 19:00 (18:30 i september) og der sejles typisk en op-ned-bane på 5-7 sm.
  • alle er velkomne og vores onboarding-program sikrer vejledning til nye deltagere og kontakt mellem skippere og gaster
  • har du ikke målerbrev, hjælper vi dig i gang
  • hvis du vil melde dig som gast eller skipper, så henvend dig til et medlem af kapsejladsudvalget!


Dragør 2Star Saltholm Rundt
  • 1. lørdag i juni afholder Dragør Sejlklub den actionprægede "double-handed" sejlads rundt om Saltholm - Dragør 2star
  • der sejles som regel i 3-4 forskellige klasser inddelt efter DH-mål, samt et tur-løb for både uden målebrev
  • resultater og billeder kan ses her på hjemmesiden
  • 2star vender tilbage den 3. juni 2023!


Klubmesterskab næstsidste weekend i september
  • vi følger principperne fra tirsdagskapsejladserne, men retter starter og løb til efter forholdene
  • med vores "åbne" koncept er udenbys deltagere også velkomne hér, men kan dog ikke vinde titlen som klubmester
  • læs mere her



 IT & miljøbevidsthed
  • vi har elimineret papirudskrifterne og kører al resultatberegning på Manage2Sail
  • via interfacet til websejler er alle både med gyldigt målerbrev nu lette at trække ind i beregningssystemet, og risikoen for fejl er faldet markant
  • fordi resultaterne let kan publiceres online, vil vi ikke længere uddele printede resultatlister - vi sparer papir, blæk og affald!
  • hop til Dragør Sejlklub på Manage2Sail her