Den 20-21. september 2025 byder Dragør Sejlklub igen velkommen til det traditionelle Klubmesterskab, som løber over 2 dage og afsluttes med hyggelig frokost i Caféen om søndagen kl. 13:00.
Stævnet er gratis og åbent for deltagere fra andre klubber. Både, hvis skipper ikke er medlem af Dragør Sejlklub, kan ikke konkurrere om titlen Klubmester eller vandrepokalerne.
Der sejles i år i 3 løb: 1. Start / 1. løb for kølbåde med gyldigt DH-målerbrev samt 2. Start / 2. løb for Match 28 og J/70. 3. Start / 3. løb er for Cruising-både, som søndag den 18. sejler en distancesejlads af 2 timers varighed på ca. 10 sm. Cruising-løbet sejler efter gældende søvejsregler, og intet målebrev er påkrævet.
Stævneledelsen kan under særlige omstændigheder ændre løbsinddelingen og/eller dispensere fra manglende målerbreve. Der er præmie for hver 3. deltagende båd.
Der sejles efter Dragør Sejlklubs sejladsbestemmelser for tirsdagssejladser, som kan findes på Manage2Sail. Som altid opfordrer vi til fair sejlads og til at man tager sin straf, hvis- og når dette er påkrævet.
Der afholdes et kort skippermøde den 17. september kl. 09:00 i Dragør Sejlklubs klubhus på Strandlinien 1, Dragør.
Startområdet ligger omkring DS mærke 0 på østsiden af sejlrenden (fortegnelse over standardmærker kan hentes her). 1. start begge dage er kl. 10:00 og varselssignal for 2. start vil blive givet umiddelbart herefter.
Der vil blive sejlet op/ned-baner af 40-45 minutters varighed med 2 opkryds og start/mållinien som gate med valgfri vending. Topmærket lægges i vindøjet; alternativt vælges det blandt Dragør Sejlklubs standardmærker og nummeret vil da blive vist på dommerbåden. Baneledelsen kan af hensyn til sejladsafviklingen afkorte banen eller ændre topmærket. Dette vil da blive signaleret på dommerbåden ved passage af gate med stander S eller C.
Omsejlingsretningen er bagbord rundt. Det tilstræbes at gennemføre så mange sejladser som muligt om lørdagen. Om søndagen er sidste frist for varselssignal kl. 12:15. Både, der efter baneledelsens vurdering ikke kan/vil fuldføre senest 5 minutter efter næstsidste båd i samme løb vil blive noteret som DNF.
Efter sejladsen lørdag er der mole-øl på terrassen ved klubhuset. Søndag afsluttes stævnet med frokost i Caféen, hvor man kan bestille platter til kr. 200,- eller medbringe egne anretninger.
Tilmelding til stævnet er påkrævet og foretages senest den 18. september ved email til erik@stangerup.org.
Angiv venligst:
- skippers navn
- bådens sejlnummer
- bådens navn
- hvor mange siddepladser I ønsker til frokost søndag
- hvor mange platter I vil bestille platter fra Caféen
Vi glæder os til at se jer!
Dragør Sejlklub
Kapsejladsudvalget