1. Indledning

1.1. Baggrund for reglerne

Den nuværende DH måleregel er resultatet af mange års udvikling, der går så langt tilbage som til slutningen af 1800-tallet:

• Københavnerreglen 1893
• National Længde (NL) 1913
• Nordisk Længde (NL) 1927
• Scandicap (SC) 1973
• Dansk Handicap (DH) 1984

DH er en måleregel, der beregner bådens handicap, dvs. den fart båden forventes at kunne opnå, på basis af opmåling af bådens sejl, rig og skrog.

DH er en VPP-baseret måleregel. Et VPP-program (Velocity Prediction Programme) er et omfattende program, der forudsiger farten på sejlbåde ved forskellige kombinationer af sejlføring, vindstyrke og kurs.

Målereglerne før 2000 var i hovedsagen matematiske tilnærmelser af de erfaringsmæssige sejltider. VPP baserede modeller beregner den fart, som båden har mulighed for at opnå, når den sejles optimalt i alle henseender, hvilket ikke er helt opnåeligt med varierende styring, vendinger, vindskygge og lignende.

DH tager ved beregningen hensyn til følgende forhold:

• Aerodynamisk model, der tager højde for den fremadrettede og krængende kraft af de benyttede sejl på de forskellige sejlede kurser og derved også behovet for at flade eller rebe sejl i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages der hensyn til vindhastighedens afhængighed af mastens højde, vindmodstanden på rig og skrog samt evt. brug af vingemast.
• Hydrodynamisk model, der tager højde for modstand af de gængse modstandselementer ud fra forskellige skrog-, køl-, ror- og propeltyper samt den øgede modstand som følge af besætningsvægten.
• Stabilitet, dvs. bådens evne til at bære sine sejl ved de forskellige aktuelle kurser i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Desuden tages hensyn til effekten ved den optimale placering af besætningen og skrogvinger samt rigvægt, svingkøl og flytbar vandballast.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor DH beregningen ikke kan udføres. Dette kan skyldes, at bådens sejlføring, skrog design eller krængningsstabilitet er så ekstreme, at de ligger udenfor de aerodynamiske, hydrodynamiske modellers anvendelsesområder som DH beregningen fornuværende er baseret på.

I tilknytning til DH findes en hjemmeside, websejler.dk, som skal ses som en naturlig del af dette regelsæt. Her er der mulighed for at se ændringer i bådens fart ved forskellige benyttede måledata. DH er et udviklingsarbejde udført i Teknisk Udvalgs (TU) regi.

1.2. Forbedringer

Målet med TU’s løbende forbedring af DH er udelukkende at sikre en mere fair regel til brug for aftenkapsejladser og distancekapsejladser. Specifikt stræbes der efter at skabe lige muligheder for at alle både kan vinde kapsejladser.

Lige muligheder garanterer dog ikke ens resultater, da der altid vil være forskel på de enkelte bådes forberedelser, sejlernes dygtighed, taktik og held, som medvirker til at udpege vinderne. Denne kendsgerning bør tages i betragtning, når DH reglens kvalitet bedømmes.

Uanset hvilke anstrengelser TU måtte gøre sig, vil DH til stadighed givet kunne forbedres.

De teoretiske beregninger, som DH er baseret på, bliver jævnligt opdateret med den nyeste anerkendte teori indenfor aero- og hydrodynamik. Kilderne til disse opdateringer er offentligt tilgængelige videnskabelige artikler.

Reglens anvendelsesmuligheder søger TU via dialog med arrangører og sejlere også at forbedre. Det vil sige, give muligheder for valg af sømiletider og tids-korrektions-koefficienter for forskellige banetyper og vindstyrker samt alternative metoder til resultatberegning.

Opdateringer med forbedringer vil ske efter behov, men typisk i forbindelse med ny kapsejladslicensperiode. Opdateringer vil alene fremgå af de enkelte bådes DH beregning, som vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk

1.3. Formål

Formålet med DH er:

• At henvende sig til bredden i sejlsporten
• At gøre kapsejlads mellem sejlbåde af forskellig størrelse og type mulig
• At den skal kunne anvendes såvel ved mindre klubsejladser som ved store regattaer

1.4. Handicap

1.4.1. Sømiletider

Der beregnes sømiletider, TA (Time Allowance) (’tid på distance’), der angiver bådens fart på banetyperne, cirkel bane og op-ned bane, i vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’. Se detajler i afsnit 6.1.1.

Sømiletider for alle både inkl. éntypeklassebåde med klassebevis kan ses på websejler.dk.

1.4.2. Tids-korrektions-koefficient

Der beregnes tillige en tids-korrektions-koefficient, TCC (Time Correction Coefficient) (’tid på tid’), der angiver den relative bådfart på en cirkel bane. Se detajler i afsnit 6.1.2.

Tids-korrektions-koefficienter for alle både inkl. éntypeklassebåde med klassebevis kan ses på websejler.dk.

1.5. Ansvar

For at kunne beregne korrekte sømiletider er det en betingelse, at de benyttede båddata så nøjagtigt som muligt svarer til bådens virkelige dimensioner og at disse ligger indenfor de gældende betingelser for den evt. brug af DS’ standard båddata. Bådejeren/skipperen har ansvaret for, at disse principper for sportsmanship og fair play overholdes.

DS og klubberne påtager sig intet som helst økonomisk ansvar i forbindelse med udstedelse af målebrev/klassebevis, ej heller for eventuelle fejltagelser eller forsømmelser fra DS’, TU’s eller målerens side.

1.6. Fortolkning

Spørgsmål om fortolkning af DH-reglen og detaljer angående målemetoder rettes til TU for bedømmelse og afgørelse. Sådanne afgørelser og evt. dispensationer betragtes som tillæg til reglerne og vil kun være gældende til næste revision, hvor de evt. vil blive indarbejdet i DH-reglen.

1.7. Søsikkerhed

1.7.1. Ansvar

I henhold til gældende lov hviler ansvaret for bådens og de ombordværendes sikkerhed på ejeren/skipperen, som skal sørge for, at båden er i sødygtig stand og forsynet med den krævede sikkerhedsudrustning i henhold til sejladsbestemmelser, klasseregler, World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS) og World Sailing Racing Rules of Sailing (RRS).

1.7.2. Sikkerhed

Under hensyntagen til kapsejladsens art og længde bestemmer arrangøren om de sikkerhedsmæssige krav, der stilles i gældende klasseregler, ERS og RRS skal udvides.

2. Konventioner

2.1. Regneregler

Formlerne under DH beregnes efter følgende hierarkiske orden:

1. Udfør alle eksponentialfunktioner (potensopløftning)
2. Udfør multiplikation (gange) og division (dividere)
3. Udfør addition (sammenlægning) og subtraktion (fratrækning)
4. Disse operationer udføres indenfor hvert enkelt sæt af parenteser, idet der begyndes med de inderste
5. Endelig, udfør slutberegning

Tal er vist med decimalkomma, fx 2,56 og 2,0 og 0,75.

Følgende symboler er anvendt:

* er multipliceret med

fx 2 * 4 = 8

/ er divideret med

fx 6 / 3 = 2

+ er plus

fx 4 + 4 = 8

- er minus

fx 3 - 1 = 2

^ er opløftet til eksponenten

fx 2 ^ 2 = 4 (2 i anden)

fx 16 ^ 0,5 = 4 (kvadratroden af 16)

fx 27 ^ (1/3) = 3 (kubikroden af 27)

SUM er summen af

fx SUM [(1-3) ^ 2, (2-3) ^ 2, (3-3) ^ 2, (4-3) ^ 2, (5-3) ^ 2] = 10

A >= B, betyder A er større end eller lig med B

A > B, betyder A er større end B

A < B, betyder A er mindre end B

A <= B betyder A er mindre end eller lig med B

INT(A) betyder det nærmeste mindre hele tal af A

fx hvis A = 6,123, så er INT(6,123) = 6

fx hvis A = 6,573, så er INT(6,573) = 6

Eksempel på løsning af formel:

Hvis A = (5 + (8 / 2 ^ 2 - 2 / (3 + 1))) * 2

så er A = (5 + (8 / 4 - 2 / 4)) * 2

så er A = (5 + 2 - 0,5) * 2

så er A = 6,5 * 2

så er A = 13

2.2. Symboler

Ved forklaring angivet med fed kursiv skrift findes definitionen i World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS).

2.3. Måleenheder

• Længde, meter [m] med 2 decimaler
• Længde af kapsejladsbane, sømil [nm] (1 nm = 1852 m) med 2 decimaler
• Deplacement, vægt, tons [t] (1 ton = 1000 kg) med 2 decimaler
• Vægt, kilogram [kg] i helt tal
• Areal, kvadratmeter [m²] med 2 decimaler
• Rumfang, kubikmeter [m³] med 2 decimaler
• Tid, sekunder [s] i helt tal
• Sømiletid, sekunder pr. sømil [s/nm] med 1 decimal
• Fart, knob [knob] = 3600/sømiletid (1 knob = 1 nm/h = 1852 m/h = 1,852 km/h)

3. Generelle bestemmelser

DH-reglen gælder som klasseregler for alle både, der kapsejler i stævner eller løb udskrevet for DH-både, jvf. pkt. (d) i RRS’ definition “Regel”.

3.1. Kapsejlads- og beregningsbestemmelser

3.1.1. Både

Kun étskrogskølbåde med en overalt længde, LOA, på minimum 4,50 m og maksimum 25,00 m samt et minimum deplacement, D, på 0,30 tons kan indmåles under DH-reglen. Hvis nævnte begrænsninger overskrides, skal båden godkendes af TU inden evt. udstedelse af DH-målebrev.

3.1.2. Klasseregler

Klasseregler for nationale eller internationale éntype- eller standardklasser erstattes af DH-reglen ved sejlads under denne regel, idet der dog gælder følgende for både, der tilhører sådanne klasser:

• a. For både tilhørende nationale eller internationale éntypeklasser eller nationale standardklasser skal klassereglerne gælde i det omfang de har betydning for klassens DH måledata, når båden kapsejler under DH-reglen med de standard sømiletider og den tids-korrektions-koefficient, som er beregnet til klassen.
• b. Anvendelse af hængestropper forudsætter, at dette er tilladt i bådens klasseregler. Se også pkt. 4.4.
• c. Klassereglernes størst tilladte sejldimensioner skal benyttes, når en klasses sejlarealer fastlægges i henhold til afsnit 4.2.

3.1.3. Sejldefinitioner

RRS 50.4 gælder ikke for DH.

Forsejl (og spilerstagsejl) og spilere er sejl, der har halsbarmen fastgjort foran den forreste mast.

Forsejlets (og spilerstagsejlets) halvbredde (JHW) (ERS G.7.5) må ikke være større end 60 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.12) og trekvartbredden (JTQW) (ERS G.7.6(a)) ikke større end 40 % af forligsperpendikulæren (LP) (ERS G.7.12).

Den symmetriske og asymmetriske spilers halvbredde (SMG, SMGA), målt som en spiler (ERS G.7.5) skal være mindst 65 % af underligslængden (SF, SFA) (ERS G.7.1).

3.1.4. RRS ændringer

RRS 51 gælder ikke for den flytbare ballast, der indgår i flytbar vandballast og svingkøl systemerne på de både, som er målt med disse systemer.

RRS 52 gælder ikke under DH. Det er tilladt at justere og betjene rullesejl ved hjælp af elektrisk drevne rulleanordninger på forsejlets forstag og storsejlets mast eller bom samt stramme- eller hejseanordninger på den løbende rig, dvs. skøder (spil), fald, bagstag, checkstag og hækstag. Desuden er det tilladt at bruge elektrisk drevet positionsanordning til svingkøl og pumper til flytning af vandballast samt vind eller elektrisk dreven selvstyrer.

3.1.5. Føring af asymmetrisk spiler

Sømiletiderne med en registreret symmetrisk (alm. spiler) og/eller en asymmetrisk spiler (gennaker), beregnes med sejlets halsbarm ført til luv på den målte spilerstage (SPL), uanset at en asymmetrisk spilers fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) i bådens centerplan tillige er registreret.

Kun når en asymmetrisk spiler er registreret og fastgørelsespunkt for dens halsbarm (TPS) er registreret og ikke SPL, beregnes sømiletiderne for en asymmetrisk spiler med halsbarmen fastgjort ved stævn eller bovspryd tættest muligt på bådens centerplan.

Når en symmetrisk spiler og/eller en asymmetrisk spiler er registreret, skal henholdsvis SPL og TPS tillige registreres.

Når SPL eller TPS er større end 0, skal de ikke tages mindre end J i beregningen af sømiletider.

3.1.6. Føring af forsejl og spilere

Både indmålt med spiler må i stedet for spileren sætte to (2) forsejl samtidig på samme faste forstag (ERS F.1.7(a)(iii)). Det ene forsejl skal da føres til luv med spilerstage (SPL). Se også afsnit 3.1.11.

Desuden må både indmålt med spiler samtidig med en symmetrisk eller en asymmetrisk spiler føre et forsejl eller et spilerstagsejl. Spilerstagsejl er forsejl (se definitionen i afsnit 3.1.3 ), hvis dimensioner ikke må være større end det største registrerede forsejl. Forsejl eller spilerstagsejl, der sættes sammen med en spiler, skal føres på et stag (ERS F.1.7(a)(ii)) som angivet i afsnit 3.1.11 og 4.2.3. Dog må et inderstag i dette tilfælde fastgøres ved dækket til luv for bådens centerplan (RRS 54), men indenfor essingen (ERS B.3).

3.1.7. Føring af flere forsejl

Det er kun tilladt at føre ét forsejl ad gangen. Kun når forsejlene er målt og der er foretaget en særlig beregning med flere forsejl, må disse føres samtidigt. I begge tilfælde skal forsejl føres som anvist i afsnit 3.1.11 og 4.2.3.

3.1.8. Føring af forsejl uden indmålt spiler

Både indmålt uden symmetrisk eller asymmetrisk spiler må skøde forsejlet med en stage, hvis længde er fri.

3.1.9. Antal sejl

Antallet af sejl ombord er frit, dog må der ombord højst være fire (4) spilere (fx 4 valgfri spilere).

3.1.10. Justering af stående rigning

Justering af den stående rigning (ERS F.1.7(a)), dvs. vant (ERS F.1.7(a)(i)) og forstag (ERS F.1.7(a)(iii)), under kapsejlads er ikke tilladt.
Hvis båden i henhold til afsnit 3.1.6 eller 4.2.3 enten kan føre et forsejl/spilerstagsejl på et inderstag (ERS F.1.7(a)(ii)) eller på et forreste stag (ERS F.1.7(a)(ii)) (J), som begge kan afmonteres, gælder denne regel kun for det faste forstag (ERS F.1.7(a)(iii)).

3.1.11. Føring af sejl på stag

Forsejl skal altid føres med forliget fastgjort til et stag (ERS F.1.7(a)(ii)) på mindst 80 % af sin længde (Tmax) enten med mindst 4 stk. ligeligt fordelte løjerter (hager) eller vha. et forstagsprofil eller en lignende fastgørelsesmetode. Dog må det ene af de to forsejl nævnt i afsnit 3.1.6 føres flyvende.
Spilere skal altid føres flyvende, dvs. ikke fastgjort til et stag (ERS F.1.7(a)(ii)). Sejlpinde er ikke tilladt i spilere.

3.2. Stabilitetsvurdering, SV

Tilstrækkelig stabilitet til at kunne modstå de påvirkninger, som båden måtte udsættes for under de variable vindstyrker og bølgehøjder i de aktuelle farvande, hvor DH kapsejladser foregår, udgør en vigtig del af bådens søsikkerhed.

Det er ejeren/skipperen, som bærer det fulde ansvar for sikkerheden, jf. afsnit 1.7 Søsikkerhed. Det anbefales, at ejer/skipper sikrer sig, at bådens stabilitet mindst opfylder kravene i afsnit 3.2

Formel 1:

• SV = (LOA*Bmax*S ^ 0,5) / D
• SV skal afrundes til 2 decimaler.
• Hvis SV <= 70, behøver bådens stabilitet normalt ikke vurderes nærmere.
• Hvis SV > 70, bør bådens stabilitet vurderes i henhold til formel 2.

Formel 2:

• dp = 100 / ISP / Dcorr*[((0,5*(FBSB+FBBB) + 1 / 3*(G ^ 2 - B ^ 2) ^ 0,5) *K) - (0,25*(FBSB+FBBB)*D)]
• dp skal afrundes til 1 decimal.
  
  
• Dcorr = [(SV / 70) ^ (1 / 3)]*D
• Dcorr skal afrundes til 2 decimaler.
• Hvis Dcorr < D, skal Dcorr sættes lig med D.
  
  
• ISP skal ikke sættes til mindre end 0,75 * P i formel 2.
• Hvis båden ikke har spilerfald, skal ISP ved beregning af dp sættes til 0,75 * P.
  
  
• Hvis dp >= 4,0%, bør båden normalt have tilstrækkelig stabilitet til at kapsejle under DH.
• Hvis dp < 4,0%, burde båden ikke umiddelbart deltage i kapsejlads under DH.

Båden kan ændres og på ny beregnes for at opfylde kravet i formel 2.
Alternativt, kan der med båden i måletrim gennemføres en 90° krængningsprøve (se fig. 1), hvorfra båden med en byrde W fastgjort til den øverste ende af ISP kan kunne rejse sig selv op.
ISP skal ved den 90° krængningsprøve ikke tages mindre end 0,75 * P.
Wmin bør ikke være mindre end 35 * Dcorr (Wmin skal afrundes til et helt tal).
Ved den 90° krængningsprøve skal sænkekølen være helt nede og låst.

Flytbar vandballast

Ved den 90° krængningsprøve skal al den flytbare vandballast være pumpet over i den ene ballast tank og ikke kunne løbe ud herfra. Når båden krænger 90°, skal den fyldte ballast tank være i den side af skroget, der er under vand.

Svingkøl

Ved den 90° krængningsprøve skal svingkølen være svunget maksimalt ud til siden og låst i denne position. Når båden krænger 90°, skal kølen være svunget til den side af skroget, der er under vand.

3.3. Skrogudbygning

Skrogudbygninger (vinger på skrog) er tilladt og defineres på følgende måder:

1. En skrogudbygning defineres i det vandrette dæksplan som en udbuling af essingen, dvs. at essingen forløber med s-sving i vandret plan (se fig. 2).

2. Hvis essingen derimod i det vandrette dæksplan forløber jævnt uden nævnte s-sving, kan en skrogudbygning evt. findes i et lodret spantsnit, såfremt bådens fribord har knæk eller sving, og essingen er bygget ud i borde i et område fra springlinjen til en afstand herunder svarende til Bmax/6 (se fig. 3).

En skrogudbygning defineres, som den del af båden, der i borde overskrider det nedenfor beskrevne grænsepunkt:

1. Grænsepunktet bestemmes ved at placere en tangent i lodret plan på fribordet i sit tangentvendepunkt ved knækket eller svinget og forlænge denne tangent til skæring med dæk. Fra dette skæringspunkt i dækket afsættes ud i borde en afstand svarende til 0,02 * Bmax, hvorved grænsepunktet er fastlagt (se fig. 4A, 4B, 4C).

2. Hvis tangentvendepunktet ved knækket eller svinget er placeret højere oppe på fribordet end tangentpunktet mellem skrogets største bredde og dennes lodrette tangent, bruges denne lodrette tangent i stedet til at bestemme skæringspunktet i dækket (se fig. 4D og afsnit 4.1.2.

3.4. Materialer og konstruktion

Ingen båd kan besidde eller få udstedt målebrev eller deltage i DH kapsejlads, hvis der er anvendt andre end nedennævnte tilladte materialer og konstruktion.

3.4.1. Tilladte materialer

• Træ, naturfibre, armeret beton og uforstærket plast
• Støbejern, stål, bly, kobber og deres legeringer samt bronze, messing, monel og aluminium i standardserie 5000 og 6000
• Plast forstærket med fibre af ethvert af følgende materialer: Glas, polyester, polyamid (Nylon), polyethylen, aramid (Kevlar) og naturfibre

Højstyrke kulstof må anvendes i følgende dele uden korrektion af beregningen:

• Ror, rorstammer, kvadranter, piedestaler, rat og rorpinde
• Sejlpinde, flynderplader og tilbehør til sejl (fx øjer, ringe, slæder, løjerter og lign.)
• Storsejlsbom, spilerstage, jockystage, dækfittings og fittings på rundholter med undtagelse af spiltromler, spindler og gear
• Skrog, dæk, aptering, køldødtræ og kølskafter

Højstyrke kulstof må anvendes i følgende dele, når der korrigeres i beregningen:

• Master (og integreret støbt struktur fx til fastgørelse af salingshorn), salingshorn og strutter.
• Se også afsnit 4.2.7.
• Stående rigning, dvs. vant, stag og forstag (og integreret struktur fx til terminaler for fastgørelse af rigningen). Se også afsnit 4.2.7.

3.4.2. Tilladte konstruktionsmetoder

Anvendes sandwich opbygning i skrog og dæk eller aptering, må der som kærnemateriale alene anvendes træ, plastskum eller aramid-papir-honeycomb (bi-cellestruktur).

Til den del af den stående rigning, som det ikke er tilladt at justere under kapsejlads, må der bruges stålwire og stålrod (rod = stang) eller kulfiber eller enhver anden type fiber. Se afsnit 3.1.10.

3.4.3. Forhåndsgodkendelse

For at forebygge at en båd, som ønskes indmålt til DH, afvises af TU, kan det anbefales konstruktører og bådejere, som planlægger bygning af nykonstruktioner, at forelægge byggeplaner med relevant information om materialevalg og udformning samt beregninger for udtalelse i TU.

Hvis alle kriterierne i afsnit 3, Generelle Bestemmelser, ikke er opfyldt, skal båden vurderes af TU. Se også afsnit 1.6.

4. Måling og beregning

4.1. Skrogmåling

Flydemålene OF, OA, UDFSB, UDFBB, FBSB, FBBB, STF og AF, beskrevet i afsnit 4.1.1 - 4.1.4, tages, mens båden ligger i vandet i måletrim, som beskrevet i afsnit 4.7.

4.1.1. Målelængde, L

L = LOA - OF - OA

LOA (ERS D.3.1) er den totale længde af skroget, inklusive bulb, men eksklusive ror monteret på agterspejl, udragende stævnbeslag, pulpit eller bovspryd. OF og OA er henholdsvis overhang foran og agter. Se fig. 5.

Der måles fra lodliner, som hænger ved de yderste ender af LOA i henholdsvis stævn og hæk i skrogets centerplan (lateral-plan). OF og OA måles i en højde af 0,03 * (B + G) over flydevandlinjen (se fig. 5 og fig. 6).

En flydestok anvendes ved måling af overhangenes længde. Den lodrette stang på flydestokken indstilles i korrekt højde, dvs. 0,03 * (B + G). Derefter skydes stokken ind, så den lodrette stangs overkant netop rører skroget i dets lodrette centerplan og overhangslængden aflæses, hvor lodlinen skærer flydestokken (se fig. 6).

Hvis skroget under den højde, hvori målelængden bestemmes foran og agter, har noget punkt, som ligger henholdsvis foran eller agten for den normale målelængdes endepunkter, tages et sådant punkt som målelængdens endepunkt (se fig. 7A og 7B).

Roret medregnes ikke til målelængden. Ved skæg måles OA til under- eller agterkant af dette.

4.1.2. Vandlinjebredde, B

B = Bmax - UDFSB - UDFBB

Bmax er skrogets største bredde, inklusive evt. fenderlister, men ekskl. evt. skrogudbygninger (se afsnit 3.3).

Bmax måles, hvor skrogbredden uden evt. fenderlister er størst, målt tværskibs ved et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 8).

SBmax er afstanden mellem Bmax-stationen (spantet) og stævnen, målt i skrogets lodrette centerplan.

UDFSB og UDFBB er styrbord og bagbord udfald. Der måles vandret fra lodliner, som hænger ved de yderste ender af Bmax, og vinkelret på centerplanet til skrogets sider i niveau med flydevandlinjen ved Bmax stationen (SBmax) (se fig. 8).

Skrogudbygninger ved dækket (vinger på skrog) er tilladt.

Hvis båden har skrogudbygninger (se afsnit 3.3) måles UDHBmax og UDHmax.

UDHBmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side ved Bmax stationen (SBmax), målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B).

UDHmax er skrogudbygningens største udhæng i styrbord eller bagbord side noget sted på skrogudbygningen, målt som den vandrette afstand fra skrogudbygningens yderkant til dækkets grænsepunkt (se afsnit 3.3) og vinkelret på skrogets lodrette centerplan (se fig. 9A og 9B).

Størrelsen af skrogudbygninger måles og beregnes af måleren ved hjælp af disse formler:

• UDHBmax = 0,5 * ([Største bredde ved dæk, målt ved SBmax] – ([Største skrogbredde uden evt. fenderlister, målt ved SBmax] / 0,96))
• UDHmax = 0,5 * ([Bredde ved dæk, målt noget andet sted] – ([Skrogbredde uden evt. fenderlister, målt samme sted] + [Største skrogbredde uden evt. fenderlister, målt ved SBmax] * 0,04))
• UDHBmax og UDHmax skal ikke tages mindre end 0,00 (nul) i beregningen

4.1.3. Skrogets retgird under vand, G

G = Gmax - FBSB - FBBB

Gmax er skrogets største retgird, målt tværskibs fra springlinjen på den ene side af båden, under kølen, inkl. evt. vinger på køl, men ekskl. evt. skrogudbygninger, til springlinjen i den anden side og målt i et lodret snit (spant), vinkelret på skrogets lodrette centerplan (lateralplan) (se fig. 10 og 11A-F).

Hvis Gmax er mindre end (Bmax + FBSB + FBBB), betyder det, at Gmax er målt uden at målebåndet har været under kølen.

Vingekøl, sænkekøl og svingkøl er tilladt. Sænkekølen skal være helt nede og låst ved både måling og kapsejlads. Svingkølen skal være nede i lodret position og låst ved måling (se figur 24D).

SGmax er afstanden mellem Gmax-stationen (spantet) og stævnen, målt i skrogets lodrette centerplan.

FBSB og FBBB er styrbord og bagbord fribord målt lodret fra springlinjen til flydevandlinjen ved Gmax stationen (SGmax) (se fig. 10 og 11A-F).

Punktet på springlinjen, som defineret ved måling af Gmax, FBSB og FBBB, skal ligge på den jævne kurve eller rette linje, som fra stævn til hæk danner skrogets springlinje.

4.1.4. Fribord foran og agter, STF og AF

STF er fribordet, målt fra stævnbeslag til flydevandlinjen i bådens lodrette centerplan (se fig. 12).

AF er agter fribord, målt fra punktet ved yderste agterste ende af LOA til flydevandlinjen i bådens lodrette centerplan (se fig. 12).

4.2. Sejl og rig måling

Sejl skal måles i overensstemmelse med World Sailing Equipment Rules of Sailing (ERS), medmindre andet er angivet i disse regler. Når en betegnelse er defineret eller et mål er angivet i ERS, er det trykt med fed kursiv skrift, når det er brugt i disse regler.

4.2.1. Totalt sejlareal, S

S = SSA + FA2 + [(SA - (SSA + FA2)) / 2]

• (S benyttes kun til beregning af SV i afsnit 3.2)
• Hvis [(SA - (SSA + FA2)) / 2] < 0,
• skal [(SA - (SSA + FA2)) / 2] sættes til 0 (nul).

Arealerne af de enkelte sejl beregnes som anvist nedenfor.

4.2.2. Storsejlsareal, SSA

SSA = 0,125 * P * (2 * E + 3 * MGM + 2 * MGU + HB)

SSA er arealet af det storsejl, hvor de største dimensioner - målt på noget storsejl - er benyttet.

P måles som begrænsningen af storsejlets forligslængde på masten. P er afstanden, målt langs mastens agterside fra det højeste punkt, hvor storsejlets faldbarmspunkt (ERS G.4.2) føres, til det laveste punkt ved bommen. Det højeste punkt skal tages, som storfaldets øverste anlægspunkt på den øverste storfaldskive, eller som minimum til den underste kant af det øverste begrænsningsmærke (ERS F.2.1(b) og F.2.2(e)). Det laveste punkt ved bommen tages, med bommen vinkelret på masten, som den rette forlængelse af bommens overkant ved masten, inklusive evt. påmonteret underligskinne eller hulkehl, som ikke må være under den øverste kant af det nederste begrænsningsmærke (ERS F.2.1(a) og F.2.2(d)) (se fig. 13 A).

E er begrænsningen af storsejlets underligslængde på storsejlsbommen. E (yder punkt afstand) (ERS F.3.3(a)) måles, når bommen er vinkelret på masten, langs bommens overside fra mastens agterside - inklusive evt. påmonteret forligsskinne eller hulkehl (se fig. 13 A og 13 B), eller fra dennes rette forlængelse parallelt med mastens centerlinje - til det agterste punkt, hvortil det er muligt at strække storsejlets skødebarmspunkt (ERS G.4.1), eller som minimum til den forreste kant af det yder punkt (ERS F.3.1(a)) (se fig. 13 A).

MGM er den største halvbredde (ERS G.7.5(a)),målt på noget storsejl (se fig. 14).

MGU er den største trekvartbredde (ERS G.7.6(a)),målt på noget storsejl (se fig. 14).

HB er den største faldbarmsbredde (ERS G.7.9(a)),målt på noget storsejl (se fig. 14).

Det er tilladt at benytte drejelig mast (vingemast), når storsejlets areal korrigeres. Når der benyttes drejelig vingemast skal E, MGM, MGU og HB tillægges den største langskibsdimension af masteprofilen. Største langskibsdimension af masteprofilen skal noteres på målebrevet sammen med oplysning om at E, MGM, MGU og HB er korrigeret tilsvarende.

4.2.3. Forsejlsarealer, FA1, FA2

• FA1 = 0,5 * Tmax * ((0,25 * LP) + (1,5 * JHW) + FSP)
• FA1 er arealet af det forsejl, hvor de største dimensioner - målt på noget forsejl - er benyttet.

• FA2 = 0,25 * Tmax * (J + (0,25 * LP) + (1,5 * JHW) + (2 * FSP))
• FA2 er mindre end FA1 og benyttes kun til beregning af S i afsnit 4.2.1 og 3.2.

Definitionerne i afsnit 3.1.3 skal anvendes til at skelne mellem forsejl og spilere.

Ved beregning:

• Tmax skal ikke tages mindre end 0,75 * ISP.
• LP skal ikke tages mindre end 0,90 * J.
• Når JHW ikke er oplyst, dvs. sat til 0,00m, skal JHW ikke tages mindre end 0,60 * LP
• Når JHW er oplyst, skal JHW ikke tages mindre end 0,50 * LP
• J skal ikke tages mindre end 0,20 * LOA.

Tmax er den største forligslængde (ERS G.7.3), målt på noget forsejl.

LP er den største forligsperpendikulær (ERS G.7.12), målt på noget forsejl.
LP må ikke være større end 0,65 * Tmax.

JHW er den største halvbredde (ERS G.7.5(a)) målt på noget forsejl (se fig. 16).
JHW må ikke være større end 0,60 * LP på sejlet.

JTQW er trekvartbredden (ERS G.7.6(a)) målt på forsejlet (se fig. 16).
JTQW skal kontrolleres, men ikke indberettes til DS.
JTQW må ikke være større end 0,40 * LP på sejlet.

Faldbarmsbredden (JHB) (ERS G.7.9) på et forsejl må ikke være større end 0,008 * Tmax. (Se fig. 15). JHB skal kontrolleres, men ikke indberettes til DS.

J (ERS F.6.1(a)) er fortrekant basis, målt vandret fra mastens forside ved dens laveste punkt over dæk eller ruf til skæringspunktet mellem dækket eller bovspryd og forlængelsen af centerlinjen på det forreste stag (ERS F.1.7(a)(ii)), hvorpå der føres forsejl (se fig. 17). Det forreste stag kan enten være et fast forstag (ERS F.1.7(a)(iii)) eller et løst stag (ERS F.1.7(a)(ii)), der evt. er indbygget i sejlets forlig og kan afmonteres med sejlet. I begge tilfælde skal staget (RRS 54) ved dækket eller på bovsprydet være fastgjort tættest muligt på bådens centerplan.

Hvis båden kan føre forsejl på et inderstag agten for det forreste stag (J), skal skæringspunktet mellem dækket og forlængelsen af centerlinjen i inderstaget være mindst 0,60 * J foran masten, målt på samme måde som J.

FSP er 2 gange den største tværsnitsdimension på forstagsprofil (headfoil) eller rulleforstagsprofil, målt vinkelret på profilens længderetning (se fig. 18).

4.2.4. Areal af symmetrisk og asymmetrisk spiler, SA, SAS og SAA

• SA = 0,06 * [2 * SLB + ((SFB + SMGB) / 2)] ^ 2
• SA er spilerarealet for stabilitetsvurdering i afsnit 3.2.

• SLB skal tages som den største af SL eller 0,5*(SLU + SLE) eller (0,96 * ISP).
• SFB skal tages som den største af SF eller SFA.
• SMGB skal tages som den største af SMG eller SMGA.

• SAS = SL * (SF + 4 * SMG) / 6
• SAA = SLA * (SFA + 4 * SMGA) / 6

• SAS og SAA er arealerne af henholdsvis den symmetriske og asymmetriske spiler, hvor de største dimensioner - målt på nogen symmetrisk og asymmetrisk spiler - er benyttet.
• SLA = 0,5 * (SLU + SLE)

Definitionerne i afsnit 3.1.3 skal anvendes til at skelne mellem forsejl og spilere.

SL er den største forligs- eller agterligslængde (ERS G.7.3 og G.7.2), målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A).

SF er den største underligslængde (ERS G.7.1), målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A).

SMG er den største halvbredde (ERS G.7.5(b)) målt på nogen symmetrisk spiler (se fig. 19 A).
SMG må ikke være mindre end 0,65 * SF.

Den symmetriske spiler skal være symmetrisk omkring underligsmedianen (ERS G.7.11).
Spilere skal måles udfoldet. (Se fig. 19 A og 19 B)

SLU er den største forligslængde (ERS G.7.3), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B).
En spiler er en asymmetrisk spiler, hvis den ene sideligslængde er større end eller lig med 1,05 gange den anden sideligslængde - altså, SLU >= 1,05 * SLE (se fig. 19 B). SLU må ikke være større end 1,40 * SLE – dvs. SLU <= 1,40 * SLE.

SLE er den største agterligslængde (ERS G.7.2), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B).

SFA er den største underligslængde (ERS G.7.1), målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B).

SMGA er den største halvbredde (ERS G.7.5(b)) målt på nogen asymmetrisk spiler (se fig. 19 B). SMGA må ikke være mindre end 0,65 * SFA.

ISP er højden af spilerfaldet. ISP måles fra undersiden af spilerfaldet, når det holdes vandret ud fra masten, til springlinjen udfor masten (se fig. 20 og fig. 11A-F, afsnit 4.1.3). Hvis båden ikke har spilerfald, sættes ISP til 0,75 * P ved beregningen af dp i afsnit 3.2. Anlægspunktet mellem spilerfaldet og faldblokken skal højst placeres i en afstand foran mastens forside, svarende til mastens største langskibsdimension (se fig. 20).

SPL er længden af spilerstagen, når den er fastgjort til sin mastefitting og sat tværskibs i vandret stilling, målt fra centerlinjen af masten til den yderste ende af stagen eller stagefitting, der bruges, når en spiler føres (se fig. 21 A). SPL skal måles/registreres, når båden indmåles med symmetrisk spiler. Såfremt båden indmåles med asymmetrisk spiler skal SPL være registreret, såfremt denne anvendes.

TPS er afstanden, fra mastens forside ved dens laveste punkt over dæk eller ruf til det forreste fastgørelsespunkt for den asymmetriske spilers halsbarm i dækket eller til den yderste forreste ende af et bovspryd eller bovspryd yder punkt (ERS F.5.1(b) og F.5.2(b)), målt når det er udtrukket til sin største længde (se fig. 21 B). TPS skal ikke måles/registreres, når båden registreres uden asymmetrisk spiler.

4.2.5. Sejl certifikatmærke

Nye og gamle sejl, der måles for første gang, eller sejl, som har gennemgået væsentlige ændringer, skal måles af en officiel måler (ERS C.4.4), der skal isætte godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) (sejlknap) i sejlets halsbarm (ERS G.3.3) - i spilere dog i faldbarm (ERS G.3.2) - og i nærheden af knappen signere og datere sejlet med tydelig og vejrbestandig skrift. Sejl isat et officielt certifikatmærke (ERS C.3.4) fra en anden national myndighed under World Sailing opfylder også kravet i denne regel.

Dog kan sejl indmålt tidligere end 1990 være stemplet med det officielle “Scandicap” eller “DS Autoriseret Måler” stempel samt signeret og dateret af måleren med tydelig og vejrbestandig skrift.

Alle sejl, der medbringes i båden ved kapsejlads, skal være forsynet med godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) som foreskrevet.

4.2.6. Rigtype, bermuda

DH anviser kun metoder til sejlmåling og arealberegning for både med bermudarig. Andre rigtyper vil givet kunne indmåles til DH - kontakt DS.

4.2.7. Mastematerialefaktor, MF og Rigningsfaktor RF

MF har følgende betydning:

• Mast af aluminium, stål og træ, giver ingen korrektion af beregningen
• Mast af plast forstærket med kulfiber, giver en korrektion af beregningen pga. den mindre rig vægt.

Brug af kulfiber i storsejlsbom, spilerstage og jockystage vil ikke medføre korrektion af beregningen.

RF har følgende betydning:

• Stående rigning (vant og forstag) af stål giver ingen korrektion af beregningen
• Stående rigning (vant og forstag) af kulfiber og enhver anden type fiber giver en korrektion af beregningen pga. den mindre rig vægt.

Hvis båden benytter et ”DH standard skrog” (se afsnit 4.6 og 5.3.5) og derefter fx udskifter en aluminium mast og stål rigning med en kulfiber mast og fiber rigning, er det bådejers/skippers ansvar, at bådens deplacement holder sig indenfor de gældende grænser for benyttelse af standardskroget. I de tilfælde, hvor båden ikke er i overensstemmelse med standardskrog målene, skal båden skrogmåles og vejes individuelt. Se afsnit 5.3.6.

4.3. Propeltype, PF

• 1. Ingen propel

Fritsiddende propel med lejebuk eller sejldrev (se fig. 22A, 22B, 22C):

• 2. Fri foldepropel med 2-3 blade
• 3. Fri vridbar propel med 2-3 blade
• 4. Fri fast propel med 2 blade
• 5. Fri fast propel med 3-4 blade

Propel i udskæring omgivet af dødtræ eller ror (se fig. 22D):

• 6. Ej fri foldepropel med 2-3 blade
• 7. Ej fri vridbar propel med 2-3 blade
• 8. Ej fri fast propel med 2 blade
• 9. Ej fri fast propel med 3-4 blade

En propeltype forskellig fra “Ingen propel” kan kun godskrives i beregningerne, såfremt det kan bevises, at propellen i stille vand og uden hjælp fra vinden er i stand til at drive båden gennem vandet med en fart på mindst 2 * L ^ 0,5 [knob]

4.4. Hængestropper, HF

Der tages ikke hensyn til om en båd har hængestropper eller ej. Alle både formodes sejlet så optimalt som muligt ved at besætningen bruger hængestropper eller bådens tilladte grej i øvrigt til at hænge ud over rælingen for at ballancere båden. Det tilladte grej og måden, det er tilladt at hænge på, bestemmes af RRS 49.

Klasseregler, som med henvisning til RRS 86.1 (c) ikke tillader brugen af hængestropper (RRS 49), skal overholdes af de respektive klassebåde under DH kapsejlads. Klasseregler kan ikke ændre pkt. 4.4.

4.5. Køl

4.5.1. Kølvægt, K

Kølvægten, K, ballast (ERS C.6.3(f)), er den totale vægt af den udvendige ballast køl (ERS C.6.3 (f)(ii)) og den indvendige ballast (ERS C.6.3(f)(i)).
Ethvert materiale anvendt i den udvendige ballast køl eller den indvendige ballast må højst have en massefylde svarende til bly (11,35 t/m³).
Ethvert materiale anvendt som “dødtræ”, der har en massefylde større end 1.6 t/m³, skal medregnes til kølvægten.
Enhver udstyrsdel eller del af båden af unormal størrelse, antal eller vægt i forhold til bådens størrelse, der er placeret under vandlinjen (ERS C.6.3(d), skal medregnes i kølvægten (fx anker, bundstokke, bundrammer, kølforankringsplade, batterier, tankinstallation og motorvægt).

4.5.2. Kølkorde, KC

Kølkorden, KC, er kølens længde i langskibs retning, målt som afstanden mellem målepunkter på kølens for- og agterkant.
Punkterne placeres 1/3 af kølhøjden oppe på kølen, regnet fra kølens underkant (se fig. 23A, 23B, 23C, 23D, 23E, 23F, 23G).
Målepunkterne på kølens for- og agterkant findes ved at måle langs de respektive kanter og afsætte mærker, som markerer den nederste 1/3 af kantlængderne, regnet fra kølens underkant til skrogets bund i bådens centerplan.
Intentionen med måling af KC er at kunne beregne kølens våde overflade. Såfremt det skønnes at den målte kølkorde ikke vil kunne give et rimeligt bidrag til at beregne kølens våde overflade, kan Teknisk udvalg fastsætte KC for den pågældende køl. Tvivlsspørgsmål om fastsættelse af KC rettes til TU, som træffer endelig afgørelse.

På langkølede både (se fig. 23G) vil overgangen mellem kølens side og skrogets bund ofte være en jævn runding. I sådanne tilfælde defineres bådens bund til at begynde midt i denne runding.

Ror placeret på kølens agterkant medregnes ikke til kølkorden.
Kølkorder, som ikke er målt, accepteres ikke.

Når en båd er udstyret med svingkøl (fig. 24D) er der ofte også stiksværd i begge sider af båden, som efter behov kan stikkes ned i den læ sværdkiste for at give båden mindst mulig afdrift.

Der skal registres og indberettes:
SSC, stiksværdets største korde, bredden målt langskibs.
SST, stiksværdets højde, højden målt fra skrogbunden til dens underkant, når sværdet er i sin nederste position.

4.5.3. Kølfaktor, KF

Kølfaktoren, KF, er en kategorisering af den lodrette placering af kølens tyngdepunkt.

KF har følgende betydning:

• Normalt tyngdepunkt, en køl der består af et homogent materiale (fx støbejern/stål/bly) i hele dens højde, og set forfra, er omtrent lige tyk fra top til bund (se fig. 24A).
  Hvis kølen ikke består af et homogent materiale (fx støbejern/stål/bly) i hele dens højde, og minimum i den øverste gennemsnitlige 1/3 består af materiale med en massefylde mindre end 1.6 t/m³ (fx glasfiber/træ), så skal kølens tyngdepunkt betragtes som værende ”Lavt”.
• Lavt tyngdepunkt, en køl, der set forfra, bliver langsomt tykkere nedadtil (se fig. 24B)
• Bulb , en køl, der har torpedo eller bulb forneden (se fig. 24C)
• Svingkøl , en køl, der har torpedo eller bulb, som kan svinge til luv (se fig. 24D). Ved dens største udsvingsvinkel må ingen del af kølen komme udenfor skrogsiden. Både med svingkøl er udstyret med stiksværd, hvis dimensioner skal måles. Se afsnit 4.5.2

Kølfaktor, som ikke er angivet, accepteres ikke.

Ejeren er ansvarlig for at måleren får den korrekte information om kølen.
Intentionen med KF er at fastsætte kølens tyngdepunkt. Dette gøres ud fra et visuelt skøn, hvilket ikke altid medfører den korrekte angivelse. Såfremt det skønnes at KF ikke er dækkende for kølens tyngdepunkt, kan Teknisk Udvalg fastsætte KF for den aktuelle køl. Tvivlsspørgsmål om fastsættelse af KF rettes til TU.

4.6. Deplacement og flytbar vandballast

4.6.1. Deplacement, D

D er bådens totale vejede deplacement (vægt) i måletrim i henhold til afsnit 4.7, samt færdigbygget og udrustet til kapsejlads.

Bådens deplacement skal vejes med en nøjagtighed bedre end 2%.
Deplacementet for både med standardskrog er bestemt på basis af vejning. Når mindst 5 både af samme type er vejet, kan DS fastsætte et standarddeplacement efter formlen:

D = Dm - [SUM (Di - Dm) ^ 2 / n] ^ 0,5

• D = standarddeplacementet, som bruges ved beregning af DH-sømiletiderne
• Dm = middeldeplacementet (gennemsnittet) udregnet på basis af de vejede både
• Di = deplacementet for hver af de vejede både
• n = antallet af vejede både

I forbindelse med beregning af standarddeplacementet beregner DS et standardskrog (se websejler.dk) efter tilsvarende retningslinjer.

1. Hvis en båds vejede deplacement er 10% eller mere over standarddeplacementet kan båden på ejerens anmodning tages ud af skrogstandarden
2. Hvis en båds vejede deplacement er 2% eller mere under standarddeplacementet skal båden tages ud af skrogstandarden

Hvis en båd tages ud af skrogstandard, skal den skrogmåles og vejes individuelt.

4.6.2. Flytbar vandballast

Det er tilladt at benytte flytbar vandballast.
Vægten af vandballasten, WBV [kg], i bådens ene side skal registreres og indberettes. Vægten af vandballasten medregnes ikke til bådens deplacement. Derfor skal båden måles og dens deplacement vejes med tomme ballasttanke. Vandballasten indgår i beregningen af bådens samlede oprettende moment. Bådens optimale fart beregnes enten med eller uden flytbar vandballast afhængig af dennes indflydelse ved de forskellige kurser og vindstyrker.

Når båden har flytbar vandballast, skal der registreres og indberettes (se fig. 25):

• WBF, afstanden fra springlinjen til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank
• WBL, afstanden fra stævnen til tyngdepunktet af vandballasten i den ene sidetank, målt i bådens centerplan
• WBT, afstanden mellem tyngdepunkterne af vandballasten i begge sidetanke
• WBV, vægten af det flytbare ballastvand i den ene side tank

Disse data for vandballasten kan verificeres ved hjælp af konstruktionstegninger.

4.7. Måletrim

Det anbefales, at måleren udleverer kopi af efterfølgende checkliste til bådejeren i god tid før målingen, således at ejeren kan nå at bringe båden i måletrim (målekondition) inden målingen.

Checkliste
Målekondition ved måling i vandet og ved vejning:

1. Alle tanke og hulrum skal være tomme, dog må der være indtil 10 liter brændstof i brændstoftanken. Tanke til flytbar ballast skal være tomme
2. Påhængsmotor må ikke være ombord
3. Intet løst udstyr må være ombord (fx hynder, reservesejl, redningsflåde, slæbejolle, beklædning, fødevarer eller andre varer, kogegrej, køjetøj, spisebord og lignende)
4. Ét stel sejl skal være ombord [dvs. 1 storsejl, 1 krydsfok, 1 genua (hvis genua føres) og 1 spiler (symmetrisk eller asymmetrisk)]
5. Alt andet nødvendigt udstyr i henhold til RRS 51 skal være ombord (dvs. luger, trapper, dørk, rundholter, anker med tov og kæde, fendere, skøder, fortøjningstovværk, fald osv.)
6. Alt “løst udstyr” nævnt i pkt. 4 og 5 skal placeres på dørken i kahytten agten for masten, dog højst 1.50 m agten for masten
7. Mastehældningen skal være sat agter over til sin normale justeringsposition. Mastehældningen må aldrig være sat foran for sin lodrette position
8. Al stående rig skal være tot
9. Al løbende rig skal være slæk
10. Bommen skal placeres i sin laveste position, vinkelret på masten (se afsnit 4.2.2), i bådens centerplan og sikret mod bevægelse
11. Spilerstage(r) skal stuves i normal position
12. Sænkekølen skal ved målingen være helt nede og låst (også ved kapsejlads). Svingkølen skal ved målingen være nede i lodret position og låst.
13. Ingen person må være ombord under flydemålingen
14. Enhver form for udstyr med stor vægt (fx indenbordsballast, batterier og lignende) skal være sikkert fastgjort (indglasset eller fastboltet) og være noteret på målebrevet med angivelse af vægt og afstand fra stævn

5. Procedure for måling

5.1. Måleprocedure

Måleproceduren er som angivet i DH-reglen, og fastlægges af TU.

5.2. Målere

De enkelte sejlklubber indenfor DS vælger selv sine klubmålere og er ansvarlige for disses arbejde. En måler er underkastet restriktionerne nævnt i afsnit 5.2.2. Klubmålere skal have gennemgået et DS målerkursus og godkendes af DS, inden de er berettiget til at udføre måling til brug under DH.

5.2.1. Målerens udstyr

Måleren bør være udstyret med:

• Min. 15 m langt stålmålebånd
• Min. 2 m målebånd og foldemålestok
• Mindst 2 spidse lodder med line
• Et blylod, som hænges fra midten af målebåndet under båden ved måling af Gmax
• En rulle afdækningstape (kan udelades)
• Flydestok
• Hugpibe ø 18 mm, hammer, træklodser og beholder med varmt vand til islåning af DS’ certifikatmærke i alle sejl
• En stok eller skinne til breddemåling m.v. (spilerstage kan bruges i stedet)

5.2.2. Målerens opgave og begrænsninger

Målerens opgave:

• Målerens opgave er at udføre målingen så nøjagtigt som muligt og registrere denne sammen med de øvrige data i måleskemaet, således at DS kan udstede et målebrev for den pågældende båd
• Måleren skal overfor DS (og alle målte både) være garant for, at målingen er udført i overensstemmelse med reglernes ånd, dvs. den størst mulige grad af ensartethed og retfærdighed
• Måleren skal ikke virke som konsulent for bådejeren for på denne måde at kunne sige sig fri for at være påvirket af særinteresser (habil)

Målere må ikke måle:

• Både, som de selv har tegnet eller bygget, eller i hvis konstruktion eller ombygning de på nogen måde har taget del
• Både bygget på værfter i hvilke de har forretningsinteresser eller er ansat
• Både, som de selv helt eller delvis ejer, eller på anden måde er interesseret i, fx som besætning

I ovenstående tilfælde må klubbens bestyrelse anvise en måler evt. i anden klub, efter aftale med denne klubs bestyrelse.

5.3. Målebrev og standardisering af måledata

5.3.1. DH-målebrev/klassebevis

Et målebrev/klassebevis er et officielt elektronisk dokument, som alene vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk, hvorfra en kopi evt. kan udprintes. Målebrevets/klassebevisets certifikat nummer skal oplyses af ejeren på forlangende.

Målebrevet/klassebeviset, som altid skal være registreret i ejerens navn, er gyldigt til den på målebrevet/klassebeviset anførte dato. DS kan dog om påkrævet inddrage målebrevet/klassebeviset før denne dato og evt. udstede et nyt. Bortset fra målebreve til andre handicap systemer kan en båd kun have ét gyldigt DH-målebrev/klassebevis på samme tid.

Efter udført måling indberetter måleren måledata elektronisk til DS via websejler.dk. DS opkræver et gebyr for en kapsejladslicens ved udstedelse af målebrev/klassebevis. Bådejeren får oplysning om målebrevets/klassebevisets certifikat nummer.

Ved udstedelse af et nyt målebrev skal ejeren evt. sammen med måleren kontrollere, om båden er i overensstemmelse med målebrevet. Såfremt dette ikke er tilfældet, er det ejerens pligt at meddele dette til DS. Det er ejerens ansvar, at alle oplysninger og data for båden er i overensstemmelse med målebrevet/klassebeviset.

5.3.2. Udstedelse af DH-målebrev

Betingelserne for udstedelse af DH-målebrev er:

1. At båden er af normal konstruktion og opfylder bestemmelserne i afsnit 3 og i øvrigt ikke er i strid med DH-reglen
2. At bådejeren er medlem af en af DS godkendt sejlklub
3. At bådejeren kun kan få sin båd målt i den sejlklub, hvori han er medlem
4. At eneste undtagelse fra pkt. 3 (se også afsnit 5.2.2) er de tilfælde, hvor en sejlklub ikke har egen måler og overlader målearbejdet til måler i anden klub. Sejlklubben skal tydeligt overfor sine medlemmer tilkendegive, at den er indforstået, samt til hvem målearbejdet overdrages
5. At samtlige til båden hørende kapsejladssejl forevises ved målingen og islås DS’ certifikatmærke (se afsnit 4.2.5 og RRS 78 med tilhørende DS forskrift). Hvis sejlene er målt af en sejlmager under DS’ In-House Certification system (selvcertificering) skal certifikatmærke være islået af sejlmageren
6. At kun det DH-målebrev/klassebevis, der senest er registreret i DS’ Båddatabase på websejler.dk må anvendes til kapsejlads.

5.3.3. Éntypeklasser

Internationale, skandinaviske og nationale éntypeklasser får udstedt klassebevis, som sammen med den tilhørende standard beregning vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. Standard beregningen gælder under forudsætning af, at båden har gyldigt klassebevis og i øvrigt overholder klassereglerne, da disse er benyttet ved beregningen. En éntypebåd kan alene få et DH-målebrev, hvis båden ændres, så den ikke opfylder klassens regler. I dette tilfælde vil de aktuelle måledata fremgå af målebrevet. Hvis bådens skrog ikke er ændret, vil beregningen ske på basis af éntypeklassens standardskrogmål med tilhørende standard deplacement og -kølvægt samt de aktuelle sejl- og rigmål.

5.3.4. Standardklasser

En godkendt standardklasse får udstedt målebrev, som sammen med den tilhørende standard beregning for hver enkelt båd i den pågældende klasse vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk. Standard beregningen gælder under forudsætning af, at båden overholder klassens regler. DH-målebrevet udstedes på basis af klassens standardskrogmål, med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt samt klassens maksimalt tilladte sejl- og rigmål.

Måleren skal måle sejl- og rigmål, samt fribordene FBSB, FBBB, STF og AF jvf. standardskroget for den pågældende bådtype. Måledata samt øvrige oplysninger indberettes elektronisk til DS via websejler.dk for udstedelse af målebrev. Se afsnit 5.3.1.

Kun i det tilfælde, hvor båden ikke kan opfylde klassens regler som standardklasse, udstedes et DH-målebrev som for ”Andre både”, se afsnit 5.3.6. Bådens ændrede klassestatus vil fremgå af målebrevet. Hvis bådens skrog ikke er ændret, foretages beregningen på basis af standardklassens standardskrogmål med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt samt de aktuelle sejl- og rigmål.

5.3.5. DH standard skrog

Formålet med et ”DH standard skrog” til seriefremstillede bådtyper er at neutralisere virkningen af byggetolerancer ved skrogfremstillingen og måleforskellene mellem forskellige måleres skrogmålinger samt variationen i flydetrimmet på forskellige både af samme type.

Ved at benytte et ”DH standard skrog” skulle “regeltænkning” ved skrogmålingen så at sige kunne udelukkes. Når både tilhørende en seriefremstillet bådtype benytter ”DH standard skrog”, er der, som det fremgår af afsnit 4.6, plads til nogen variation af deplacementet. Det vil også være muligt at montere fx en fenderliste, uden at der kræves en individuel måling af skroget. Derimod vil fx montering af speciel køl eller ror medføre krav om individuel skrogmåling.

Både med "DH standard skrog" får udstedt DH-målebrev. TU kan fastsætte standardskrogmål (inkl. flydemål) med tilhørende standarddeplacement (se afsnit 4.6) og -kølvægt for seriefremstillede bådetyper, når den pågældende bådtype er indmålt og vejet i et antal af mindst 5. Indtil dette er sket, skal alle både måles individuelt, inkl. komplet skrogmåling og vejning.

Beregningerne for seriefremstillede både foretages på basis af bådtypens standardskrogmål og bådens aktuelle sejl- og rigmål. Beregningen og standard måledata vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk.
Måleren skal måle sejl- og rigmål, samt fribordene FBSB, FBBB, STF og AF jvf. standardskrogmålene for den pågældende bådtype. Måledata samt øvrige oplysninger indberettes elektronisk til DS via websejler.dk for udstedelse af målebrev. Se afsnit 5.3.1.

I de tilfælde hvor båden ikke er i overensstemmelse med standardskrogmålene, skal båden komplet måles og vejes. Se afsnit 5.3.6, Andre både.

TU har den endelige afgørelse vedrørende fastsættelse og godkendelse af standardskrogmål med tilhørende standarddeplacement og -kølvægt.

5.3.6. Andre både - uden DH standard

Andre både skal måles og vejes komplet før der kan udstedes DH-målebrev, som sammen med de tilhørende beregninger for hver enkelt båd vises i DS’ Båddatabase på websejler.dk.
Måleren skal måle sejl- og rigmål, samt alle skrogmålene inkl. vejning af den pågældende båd. Måledata samt øvrige oplysninger indberettes elektronisk til DS via websejler.dk for udstedelse af målebrev, se afsnit 5.3.1.

Dog gælder følgende:

Relevante værdier fra gyldigt ORCi/ORCclub/IRC målebrev kan anvendes ved beregningen, dvs. LOA (LH), Bmax (BM, Beam), SBmax (SMB), D (DSPM, [Weight=D-2%]), P, E, MGM (MHW), MGU (MTW), HB, Tmax (JL, LLmax), LP (LPG), JHW (JGM, HHW), FSP, ISP, SL (SLU/SLE), SF, SMG (SHW), SLU (ASLU), SLE (ASLE), SFA (ASF), SMGA (AMG, ASHW), J, SPL (STL) og TPS (STL).

Der skal derfor måles Gmax, SGmax, FBSB, FBBB, UDFSB, UDFBB, UDHBmax, UDHmax, OF, OA, STF, AF, K, KC, KF, JTQW (JGU, HTW) og JHB (JH, HHB) samt evt. SSC, SST og WBF, WBL, WBT, WBV.

5.3.7. Ændring efter måling

Ændringer, som påvirker måleværdierne, nødvendiggør udstedelse af nyt målebrev. Anskaffes nye sejl, skal disse måles og have påsat godkendt certifikatmærke (ERS C.3.4) af en måler/sejlmager, som er godkendt af DS. Eventuel ændring af målebrevet foretages af DS. Ny indberetning sendes elektronisk til DS via websejler.dk, der kan opkræve et gebyr ved udstedelse af nyt målebrev. Det er ikke tilladt, at ændre bådens måletrim ved at øge, flytte eller mindske ballast eller udrustning.

5.3.8. Målebrevskontrol

En båds mål kan til enhver tid kontrolleres, og målebrevet ændres, så det stemmer med kontrolmålingen.

5.3.9. Måleprotester

5.3.9.1. Afgørelser af måleprotester

Når det på grundlag af resultatet af en inspektion eller måling før eller under en kapsejlads eller en måleprotest eller af kapsejladskomitéen fastlægges, at båden ikke overholder de i målebrevet anførte måledata, skal afvigelsen i rating beregnes som en %-afvigelse af bådens GPH:

• a. Hvis GPH værdien efter kontrolmålingen er større end eller lig med 99,725% af målebrevets GPH, anerkendes det gældende målebrev, protesten afvises og protestanten skal dække enhver omkostning i forbindelse hermed.
• b. Hvis GPH værdien efter kontrolmålingen er mindre end 99,725% men større eller lig med 99,5% af målebrevets GPH, skal båden ikke straffes, men et nyt målebrev skal udstedes baseret på de nye måledata og alle sejladser i serien skal genberegnes. Protesten anerkendes og bådens ejer skal dække enhver omkostning i forbindelse hermed. Kapsejladskomitéen skal underrette DS om hændelsen.
• c. Hvis GPH værdien efter kontrolmålingen er mindre end 99,5% af målebrevets GPH, må båden før første sejlads ikke starte eller alternativt straffes med en 50% placeringsstraf i de sejladser, hvor måledata var forkerte. Protesten anerkendes og bådens ejer skal dække enhver omkostning i forbindelse hermed. Båden må ikke kapsejle igen før alle forkerte måledata er ændret og rating ved genmåling kan verificeres indenfor tolerancen nævnt i a) ovenfor, og et nyt målebrev er udstedt. Kapsejladskomitéen skal handle i henhold til RRS og underrette DS om hændelsen.

5.3.9.2. Genberegning af resultater

Hvis en båds målebrev skal korrigeres og genudstedes under en sejlads eller en serie på grund af en fejl eller udeladelse, som ejeren ikke kunne vide, skal alle sejladserne i serien genberegnes.

5.3.9.3. Annullering og genudstedelse af målebrev

Når DS har rimelig grund til at antage, at båden uden ejers skyld ikke overholder måledata i målebrevet, eller at båden ikke skulle have haft et målebrev, skal målebrevet annulleres, ejeren skal informeres skriftligt om grundene herfor, måledata verificeres, og et nyt målebrev udstedes, hvis afvigelserne kan korrigeres.

5.3.9.4. Tidsbegrænsning og sanktion

Resultatet af en sejlads eller serie skal ikke påvirkes af en protest indgivet efter præmieoverrækkelsen, eller hvornår det foreskrives i sejladsbestemmelserne. Intet skal dog forhindre aktion på grundlag af RRS imod en båd, hvis data ved kontrolmåling afviger markant fra målebrevets, og skal ikke begrænse kapsejladskomitéens eller protestkomitéens aktion mod nogen indblandet person.

5.3.10. Målebrev ved ejerskifte eller klubskifte

En båds målebrev skal rettes til den ny ejers navn eller klub for at være gyldigt. Ændringen indberettes elektronisk til DS via websejler.dk, som registrerer den nye ejer og/eller klub på bådens målebrev. Der beregnes et gebyr for kapsejladslicens ved udstedelse af målebrev til en nye ejer.

6. Kapsejlads

6.1. Valg af sømiletid og tids-korrektions-koefficient

6.1.1. Sømiletider

Sømiletiderne (’tid på distance’), som angives på websejler.dk i s/nm med én decimal, udtrykker bådenes fart i vindstyrkeområderne ’let’, ’mellem’ og ’hård’ på disse banetyper:

Cirkel bane (med ca. 25% kryds, 50% slør og 25% læns)

• GPH - Generel sømiletid på en cirkel bane som et vægtet gennemsnit af vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’
• TACIL - Sømiletid på en cirkel bane i ’lette’ vindstyrker fra 4 m/s og under
• TACIM - Sømiletid på en cirkel bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 3 og 9 m/s
• TACIH - Sømiletid på en cirkel bane i ’hårde’ vindstyrker fra 8 m/s og over

GPH er sammensat af 3 dele TACIL, 12 dele TACIM og 5 dele TACIH.

Op-ned bane (med 50% kryds og 50% læns)

• TAUDL - Sømiletid på en op-ned bane i ’lette’ vindstyrker fra 4 m/s og under
• TAUDM - Sømiletid på en op-ned bane i ’mellem’ vindstyrker mellem 3 og 9 m/s
• TAUDH - Sømiletid på en op-ned bane i ’hårde’ vindstyrker fra 8 m/s og over

Sømiletiderne i de tre vindstyrkeområder er beregnet som vægtede gennemsnit af sømiletiderne ved flere vindstyrker i hvert vindområde:

Sømiletiderne for banetyperne er tillige sammensat af banelængdernes procentvise fordeling mellem kryds, slør og læns, hvor banens enkelte ben er regnet som rette linjer mellem banemærkerne.

Den procentvise fordeling af kryds og læns på de respektive banetyper er beregnet som VMG, hvilket er den optimalt sejlede kurs og fart, udtrykt som farten (sømiletiden) i ret kurs til næste banemærke. Krydstillæg er således medregnet i sømiletiderne.

Valg af vindstyrke for sømiletiden for den pågældende kapsejlads skal generelt foretages før sejladsen af kapsejladskomiteen under behørig hensyntagen til middel vindstyrken og fordelingen mellem de forskellige kurser på kapsejladsbanen.

Ved fastsættelse af vindstyrken bør der i passende tid inden kapsejladsen søges oplysning gennem lokalvejrudsigten, hvor fokus tillige rettes mod om vindstyrken forventes at tiltage eller aftage.

Vejrudsigtens forudsigelse bør kontrolleres ved flere vindmålinger. Kort tid før den valgte vindstyrke vises, måles vindstyrken. Vindmålinger bør foretages med håndholdt vindmåler fra dommerbåden eller dommerstadet på land. Den valgte vindstyrke bør tages som gennemsnit af flere målinger, fx 10 målinger med ca. et minuts mellemrum.

Vindstyrken ’L’ bør kun vælges, når vinden er målt til højst 4 m/s og forventes at aftage. Omvendt når vinden måles til 3 m/s og forventes at tiltage, bør vindstyrken ’M’ vælges. Vindstyrken ’H’ bør kun vælges, når vinden er målt til mindst 8 m/s og forventes at tiltage.

I tilfælde af markant ændring af vindforholdene under kapsejladsen kan komitéen inden sejladsens afslutning - men inden første båds sidste mærkerunding - vælge en anden vindstyrke. Den skal så repræsentere vindens forventede gennemsnitshastighed under hele sejladsen.

Når både kapsejler samtidig på den samme bane, dvs. kurser og distance, skal der vælges den samme type af sømiletid og vindstyrkeområde til alle bådene. Det vil fx ikke være korrekt at benytte TACIL til nogle både og TACIM til andre både på samme bane/løb, når der beregnes resultater for banen/løbet.

Når der skal kapsejles efter 'tid på distance' på en cirkel bane - rundt om en ø - og sejladsen har en varighed, hvor vindforholdene er ukendte, anbefales det at vælge GPH.

Når kapsejladskomitéen har valgt eller evt. ændret vindstyrken, anbefales det at vise et skilt på dommerbåden eller mærkebåden, som angiver vindstyrken:

• Vindstyrke, ’let’: L
• Vindstyrke, ’mellem’: M
• Vindstyrke, ’hård’: H

Kapsejladskomiteens valg af sømiletid kan ikke gøres til genstand for anmodning om godtgørelse i henhold til RRS 60.1 (b) og 62.1 (a).

’Tid-på-distance’ anses for at være bedst egnet til kapsejlads i farvande med stabile vind- og strømforhold. Hvis vinden dør midt i sejladsen og alle både ligger stille, har dette ingen betydning. Der er blot en pause midt i sejladsen.

6.1.2. Tids-korrektions-koefficient

Tids-korrektions-koefficienten (’tid på tid’), TCC, som vises på websejler.dk, er med tre decimaler og dimensionsløs:

• TCC - Den relative bådfart på en cirkel bane som et vægtet gennemsnit af vindstyrkeområderne, ’let’, ’mellem’ og ’hård’

TCC er beregnet som en funktion af 3 dele TACIL, 12 dele TACIM og 5 dele TACIH.

’Tid-på-tid’ tager højde for noget af den virkning vinden, kursen og strømmen har på bådens præstationer og bruges oftest i kapsejladser med variable vind- og strømforhold, fx stærkt tidevand. Hvis vinden her dør midt i sejladsen, tikker uret videre og de langsomme både får mere og mere fordel jo længere bådene ligger stille.

6.2. Løbsinddeling

6.2.1. Sømiletid

Selvom der tages hensyn til vindstyrken ved valg af sømiletid, er det vigtigt at inddele bådene i løb for at give bedre betingelser for fair kapsejlads.

Ved løbsinddeling bør man tage hensyn til bådenes relative fartprofiler, hvor man fx inddeler efter bådenes egenskaber i let og hårdt vejr samt supplerer med størrelse eller fartegenskaber efter sømiletider. Det bør undgås at sætte både med spiler i løb med både uden spiler. Andre metoder, som bygger på erfaring med bådene og deres besætninger, kan naturligvis være velegnede. Det drejer sig reelt om, at bådene inddeles i løb, så sejlerne får den mest fair og største glæde ved kapsejlads.

Uanset hvor mange både, der deltager, kan man gøre brug af SV-tallet og evt. derefter sømiletiden til at inddele bådene i løb. SV-tallet siger noget om, hvor let båden er bygget i forhold til dens størrelse og hvor let den kan surfe på bølgerne. Små SV-tal - mindre end 70 - er både som normalt ikke kan surfe, mens SV-tal - større end 70 - er både som af og til surfer. SV-tallet er angivet på målebrevet og har en størrelse fra omkring 20 til mere end 200.

Klassebåde med klassebevis benytter kun standard sømiletiderne, når der ikke sejles klasseløb.

Når løbsinddelingen er fastlagt for en kapsejlads, så undgå at ødelægge det hele ved at beregne “over-alt-resultat”, der blot igen sætter alle bådene i ét fælles løb!

6.2.2. Tids-korrektions-koefficient

Da det ved kapsejlads med tids-korrektions-koefficienter ikke er muligt at vælge en særlig banetype eller vindstyrkeområde er behovet for løbsinddeling større end ved kapsejlads efter sømiletider. Løbsinddeling fortages efter samme principper som for sømiletider, ligesom ”over-alt-resultater” frarådes.

6.3. Resultatberegning

6.3.1. Sømiletid

DH kapsejlads resultater med sømiletider, TA, beregnes efter metoden “tid på distance” på følgende måde:

CT = ET + [(TAS – TAA) * CL]

• CT er præmietiden (corrected time), afrundet til hele sekunder
• ET er sejltiden (elapsed time) i hele sekunder, fremkommet ved tidtagning af hver deltagende båd i kapsejladsen
• TAS er sømiletiden for referencebåden på den valgte banetype og vindstyrke - den mest langsomme båd i kapsejladsen - båden med den største sømiletid. Det kan være en tænkt båd, fx TAS = 2000 s/nm
• TAA er den valgte sømiletid for hver båd på den valgte banetype og vindstyrke
• CL er banelængden i sømil [nm]

Båden med den mindste CT er vinder.

6.3.2. Tids-korrektions-koefficient

DH kapsejlads resultater med tids-korrektions-koefficienter, TCC, beregnes efter metoden “tid på tid” på følgende måde:

CT = ET * TCCA

• CT er præmietiden (corrected time), afrundet til hele sekunder
• ET er sejltiden (elapsed time) i hele sekunder, fremkommet ved tidtagning af hver deltagende båd i kapsejladsen
• TCCA er tids-korrektions-koefficienten for hver båd

Båden med den mindste CT er vinder.

6.4. Beregning af start med omvendt respit

6.4.1. Sømiletid

Begrebet omvendt respit dækker over, at den mindste og mest langsomme båd starter først og den største og hurtigste båd starter sidst.

Bådenes starttidspunkter beregnes ud fra deres sømiltider, således at alle både – altså, hvis alle sejlede lige “godt” – skulle komme i mål samtidig!

Fordelene ved at bruge respitstart er, at specielt den sidste del af sejladsen kan blive meget spændende og intens, da bådene ved målgang bliver placeret i den orden de kommer i mål. Det vil næsten være som at “sejle i klassebåde”. Denne startform kan tillige medvirke til at fjerne de for mange nervepirrende situationer, som ofte opstår ved almindelige starter, hvor både ligger tæt på hinanden.

Beregning af respit gøres efter følgende formel:

RESPIT = (TAS – TAA) * CL (resultatet skal afrundes til hele sekunder)

• TAS er sømiletiden for den mindste og mest langsomme båd (største sømiletid) [s/nm]
• TAA (fx TA) er sømiletiden for hver båd [s/nm]
• CL er banelængden i sømil [nm] (uden krydstillæg)

Eksempel (30 sømil):

Beregning Respit Start tidspunkt (klokken)

• (1000 - 1000) * 30 = 0 sek. 0 timer 00 min. 00 sek. Kl. 10:00 (1. startende båd)
• (1000 - 800) * 30 = 6000 sek. 1 time 40 min. 00 sek. Kl. 11:40 (2. startende båd)
• (1000 - 500) * 30 = 15000 sek. 4 timer 10 min. 00 sek. Kl. 14:10 (3. startende båd)

Husk, at afrunde respiten til hele sekunder.

Omregningen af respiten fra sekunder til timer, minutter og sekunder gøres ved at dividere sekunderne med 3600 sek., hvilket giver timer som decimaltal.

Eksempel:

• 3856 sek./3600 sek. = 1,071111111 timer = 1 time + en rest på 0,071111111 timer.
• 0,071111111 * 60 min. = 4,266666667 min. = 4 min. + en rest på 0,266666667 min.
• 0,266666667 * 60 sek. = 16 sek. + en rest på 0,00 sek.
• Altså, 3856 sek. = 1 time 4 min. 16 sek.
• Denne beregning kan klares meget lettere på nogle lommeregnere.

6.4.2. Tids-korrektions-koefficient

Omvendt respit med tids-korrektions-koefficienten, TCC, ('tid på tid') giver ingen mening, da bådenes starttidspunkter nødvendigvis må beregnes ud fra det samme princip som ved sømiletid ('tid på distance') for at være realistiske. Derfor anbefales det kun at bruge sømiletiderne til kapsejlads med omvendt respit.

Der findes dog eksempler på sejladser med omvendt respit efter TCC, hvor bådenes starttidspunkter er baseret på den skønnede sejltid (ET) for den mest langsomme båd - båden med den mindste TCC.